Gulvafløb – sådan renser du det
Det gælder primært afløb, der benyttes hyppigt, f.eks. i badeværelset.
Gulvafløb kan være skyld i lugtgener. Lugtgenerne kommer fra bakterier, som lever af hår-, skæg- og sæberester, der sætter sig i afløbet eller i de rør/ledninger, der fører hen til afløbet.
Med en månedlig rensning af afløbene minimerer du dog risikoen for både dårlig lugt og tilstopninger.
Gulvafløb – Sådan renser du afløbet:
- Fjern risten. Risten er sandsynligvis fastgjort med skruer, som skal skrues af, inden du kan få adgang til afløbet.
- Tag afløbsskålen op. Rens den, og spul med vand. Eventuelle hårrester fjernes og smides i skraldespanden – ikke toilettet.
- Rens afløbet med vand og sæbe og brug evt. en børste til at skrubbe med. Det er vigtigt, at du renser så langt ned i afløbet som muligt. Tag evt. brusehovedet af bruseslangen og spul.
- Rens vandlåsen på samme måde som afløbet. Vandlåsen er som regel placeret ca. 20-30 cm under gulvet og kan renses fra gulvet.
- Slut af med at hælde kogende vand i afløbet, inden du monterer risten.



Har du uden held renset afløbet, så skriv til os.